Syv Haderslev-spillere til Syd Grand Prix i Kolding

Af Per Hansen

Springeren Kolding afholdt i lørdags tredje afdeling af Syd Grand Prix (SGP). Syv spillere fra Haderslev Skakklub deltog. Fint!

I skoleskakklassen deltog Rasmus og Benjamin. Rasmus endte på 5½ af 9. Han tabte 3, og når han får tilført lidt mere råstyrke, så er der mere i vente!! Bare vent og se.

Benjamin scorede som sædvanligt (!!) 8½ af 9 – remissen var mod Rasmus. De to er et rigtig godt aktiv for vores klub! I den samlede grand prix-stilling bliver Benjamin svær at hente.

2., 3. og 4. klasse var slået sammen, og her fik Poul sin første præmie, en delt 2.-plads, i sin ratinggruppe. Flot, da han har spillet så lidt. Flere gode stillinger blev sat over styr, så der er mere i vente når rutinen kommer! Spændende at følge.

Mester og 1. klasse var slået sammen. Gert havde en decideret off dag, den springer vi over!

Jacob scorede i dag 4 p. og det er da ok. Jeg føler bare han er bedre end det, teoretisk er han helt med, ved en masse, så måske er der et stort resultat på vej.

I mesterklassen var Hye favorit, men et nederlag i første runde satte sine spor, det var heller ikke hans dag! Underligt at det sådan kan svinge. I over et halvt år er han endt i toppen af de turneringer han har deltaget i. 3 af 7 er han ikke tilfreds med!

Jeg selv spillede en god turnering, indtil jeg blev fuldstændig udspillet i 4. runde af Vitus der endte på en udelt førsteplads med 51/2. Flot, flot. I sidste runde pølsede jeg en gevinst væk og måtte således nøjes med 3-delt andenplads med 5 point.

Link til SGP’s hjemmeside med alle resultater: http://sydjysk-hk.dk/SGP/?SGPyear=2019.

Please follow and like us:
error