Danpumps, Kolding 2019

I år var Haderslev Skakklub repræsenteret af 6 spillere, hvilket er rekord.

Det er uden sammenligning de bedste forhold jeg har spillet under ved en skakturnering. Flotte brikker, et helt bord pr. parti, perfekte rammer. Det var tydeligt, at arrangørerne havde prøvet det før, alt fungerede bare! Vi skal have endnu flere med fra klubben næste år!

Allan Hye spillede fremragende og vandt mester 5 med 3½ af 5!  Børge Schrøder fik 3 p. og en udelt 2. plads. Flot! Gert Jøhnk og Per Hansen fik ligeledes 3 p, men det var tilsammen!

For mit eget vedkommende havde jeg faktisk 2 gevinststillinger foruden 1 hvor jeg stod i overkanten, uden at det efterfølgende kan ses på tavlen. Der mangler jeg lige nu evnen til at gøre det færdigt, men kurven der viser udviklingen i mit ratingtal har altid mindet om skitsen over en kommende bjergetape i tour de France så det bekymrer ikke så meget!

Partierne var spændende og lange, det er det vigtige!

Til gengæld deltog Benjamin og Rasmus i skoleskakgruppen om lørdagen. Benjamin sluttede på  en 3 delt 1. plads med 7½ p. og Rasmus kom lige efter med 7! Absolut godt gået! Rasmus vandt alle sine hvide partier hvilket glæder mig da vi har trænet en del i netop det!  Det bliver spændende at følge dem i klubturneringen til efteråret!

Per Hansen 

Please follow and like us:
error