Haderslev 1 - Nyborg 1
3. division 2003/04

 

På ret køl igen i 3.division

Haderslev – Nyborg 5½-2½

Søren Brautsch

-

Stig G. Jensen 1 - 0
Kai Bjørnskov - John Frederiksen ½-½
Jacob Gemzøe - Jørn Schmidt ½-½
Carsten Hansen - Jørgen Hansen 0 - 1
Jan Garbrecht - Claus Pedersen 1 - 0
Allan S. Hermannsen - Jess Madsen 1 - 0
Claus Mogensen - Preben Sig ½-½
Allan Hye - Jens Frederiksen 1 - 0

Efter det dårlig resultat mod Tønder skulle førsteholdet rejse sig igen for at vise, at nederlaget var en enlig svale. Det lykkedes med en koncentreret og mere end velovervejet indsats, der gav sig udslag i smukke 5½ points, og havde Carsten vundet sin gevinststilling, havde vi nået de 6½! Men til sagen:

Søren spillede Aljechin og blev hårdt presset. Han holdt imidlertid fint stand, og da han havde fået udlignet og besat e-linien, tabte Stig hovedet og blev hurtigt kørt over.

Kai fik åbningsfordel, men gik i stå og kom psykologisk en anelse i vanskeligheder - forventningspresset efter en god åbning er altid stort. Da John tilbød remis, tog han klogelig imod.

Det samme gjorde Jacob, der efter 1. f4 kom ind i en lidt passiv, men ellers udmærket stilling.

Ved bræt 4 gik det galt. Carsten virkede ellers veloplagt og gik hårdt til Jørgens hollandske forsvar. Han fik terrænfordel, men måtte indrømme Jørgen et angreb i h-linien. Det arbejdede Carsten så hårdt med, at han ikke opdagede en klar gevinstvariant, da Jørgen skulle til at sætte slutangrebet ind! Carsten forsvarede sig i stedet for at gå til modangreb – og gik ned!

Men så tog resten af midtbanen fat: Jan spillede 1. -, g6 og kom ind i en gunstig kongeindisk variant, hvor han med et bondeoffer ødelagde hvids rokade og fastlagde hvid konge i centrum.

Allan S.H.havde hvid i siciliansk og spillede safe –vandt én bonde og én til og slutspillet stille og roligt. Også en stærk og solid indsats.

Claus spillede sin kære, solide Caro-Kann, men da hvid valgte afbytningsvarianten og derefter udviklede løberne, blev stillingen ret hurtigt så forfladiget, at Claus – med sort – affandt sig med remis.

Ved bræt 8 forsøgte Nyborg-manden sig med kongeindisk, men kun for at møde Awerbachvarianten i en særlig gunstig udgave for hvid. Allan fik kolossal terrænfordel – den sorte stilling blev nærmest savet over i 2 halvdele – og vandt hurtigt og komfortabelt.

Øvrige resultater:

Springeren – Tønder 3½-4½
Ribe – Frem 5½-2½

Stillingen:

1. Haderslev 26 8 MP
2. Ribe 24 7 MP
3. Tønder 21 6 MP
4. Aabenraa 19 6 MP
5. Frem 18½ 4 MP
6. Nyborg 18 4 MP
7. Springeren 17½ 1 MP

Haderslev ligger til oprykning og mangler kun Frem. Springeren mangler Søndersø og er nede. Èn nedrykker mere forventes. Det kan blive uhyggeligt spændende i sidste runde, hvor kun de to øverste teoretisk er sikrede mod nedrykning!