Vanvittigt parti i klubturneringen

I B-rækken i forårets klubturnering måtte jeg pga. sygdom melde afbud til første runde, så partiet mod Ejvind blev afviklet som hængeparti. Det blev en midnatsgyser på næsten 5 timer. Selvom partiet på mange måder ikke var så velspillet, så gik bølgerne op og ned. Jeg kæmpede en stor del af tiden med ryggen mod muren, fik flere gange udlignet for at komme ned igen, pludselig fik jeg chancen for gevinst, men fandt ikke den rigtige vej og endte alligevel med at tabe. Trist men i sidste ende nok det rigtige udfald på partiet.

Det startede med en variant af siciliansk, som ingen af os var fortrolige med, så den teoretiske del var hurtigt overstået.

    1. e2-e4 c7-c5 2. Sb1–c3 Sb8-c6 3. Lf1–b5 Sc6-d4

 Allerede her kom jeg på glat is (meget apropos dagens vejr!). Normalt ville jeg fortsætte med Sf6 eller g6, men jeg tænkte, at min springer kunne stå udmærket på d4, og hvid var sikkert ikke interesseret i at bytte løberen for springeren.

    4. Lb5-c4 d7-d6 5. Sg1–f3 Lc8-e6

Spild af tid og kun til fordel for hvid.

    6. Lc4xe6 Sd4xe6 7. d2-d4 g7-g6

 Al fornuft siger, at d-bonden skal slås, men fornuften var ikke helt til stede denne aften.

    8. Lc1–e3 Lf8-g7 9. 0–0 Ta8-c8

 Tvinger nærmest hvid til at gå forbi med d-bonden, hvormed sort får en meget kompakt stilling. Det rigtige var stadig at bytte af alt hvad man kan i midten.

    10. d4-d5 Se6-c7 11. Dd1–d2 Sg8-f6 12. Ta1–d1 a7-a6

 Ikke noget godt træk, men jeg havde et halvt øje på den svage hvide e-bonde, hvis springeren kan jages væk.

   13. Le3-h6 0–0 14. Lh6xg7 Kg8xg7 15. Dd2-e2 Sf6-d7

 En god mulighed var 15. … Sb5 12. Sxb5 axb5 13. Dxb5 Sxe4, som giver en centrumsbonde for en randbonde.

   16. e4-e5 b7-b5 17. e5-e6

 Faktisk et skidt træk for hvid, da det giver sort kontrol over den halvåbne f-linje. Nu er stillingen pludselig udlignet (for en kort tid!)

   17. … f7xe6 18. d5xe6 Sd7-b6

 Sf6 er det eneste fornuftige, men jeg tror, jeg valgte Sb6 for at kunne hoppe videre til c4 og e5, som dels ville spærre for hjælpen til bonden og dels kunne presse en evt. hvid springer, som kommer frem til f7. Den hvide e-bonde, som i mine øjne havde vovet sig for langt frem, burde kunne vindes.

   19. Sf3-g5 Tf8-f6

 Jeg fortrød med det samme, at jeg ikke havde spillet tårnet til f5 i stedet – nu er der spildt et træk.

   20. Sc3-e4 Tf6-f5 21. Sg5-f7 Dd8-g8 22. Se4xd6

 Ups – jeg havde lige overset gaflen i mine tidligere beregninger, men tænkte, at det alligevel ikke var så skidt, da jeg står tilbage med to lette mod en tung. Hvid får dog fat i en bonde mere end jeg havde kalkuleret med.

    22. … e7xd6 23. Sf7xd6 Tf5-f6 (the only move!) 24. De2-e5

Per havde lige undervist i bindinger, så naturligvis laver Ejvind en, når chancen byder sig. I dette tilfælde er det dog et dårligt træk, og det eneste rigtige var at spille e7. Nu er der udlignet igen.

    24. … Dg8xe6 25. De5xc5

 Her brugte jeg rigtig meget betænkningstid. Jeg forkastede hurtigt Sd5, for efter Sxc8 er dronningen overbelastet. Så er der Sa4, som er det korrekte, men mente det ville resultere i en ny binding efter 26. Dd4 med truslen Se4. Jeg tænkte i situationen ikke, at den kunne afværges med 26. … Td8. I stedet lavede jeg et forkert valg, og hvid bragte sig igen i spidsen.

   25. … Sc7-a8 26. Sd6xc8 De6xc8 27. Dc5-e7+ Tf6-f7 28. De7-e5+ Kg7-g8 29. Td1–d3 Sb6-c4

 
Det virkede egentlig som et fornuftigt træk, dels pga. dobbelttruslen og dels for at få springerne aktiveret, men jeg overså simpelthen hvids næste træk, som giver alvorlige trusler mod baglinjen.

    30. De5-g5 Kg8-g7 31. b2-b3 Tf7-f5

 Dette var en chance, som jeg tog for at forsøge at lokke den hvide dronning på afveje. Det lykkedes delvist, men hvid kunnet have afgjort partiet med 32. Dh4 Se5 33. Tc8, som vinder en hest efter 33. … Dc7 eller giver alvorlige ubehageligheder efter 33. … Db7 34. Te1 Sb6 35. Dd4.

    32. Dg5-e7+ Tf5-f7 33. De7-e4 Sc4-b6 34. De4-d4+ Tf7-f6

En alvorlig fejl at gå frivilligt ind i en binding, som denne gang er alvorlig. Efter 35. c4 med truslen c5, evt. efter afbytning af et par bønder, er det sket for sort. 34. … Kg8 er det eneste., der holder sort lidt inde i kampen. Ejvind fandt dog ikke den rigtige fortsættelse.

    35. Tf1–d1 Dc8-e6 36. Dd4-c3 De6-c6 37. Dc3-d2 Sa8-c7 38. Td3-c3 Dc6-b7 39. Dd2-d8 Sc7-d5
40. Tc3-d3 Tf6-f8 41. Dd8-g5 Tf8-f5

 

Ved at jage den hvide dronning er det lykkedes at forbedre den sorte stilling betydeligt, så stillingen i princippet endnu engang er lige. Nu er det så hvids tur til at lave en alvorlig fejl. Dd2 dækker truslen Sf4 og fastholder hvidt pres mod d5 og d7, men i stedet kommer

   42. Dg5-h4 Sd5-f4

 Her tænkte jeg, at nu vinder jeg da vist, og det var sikkert også sket, hvis stillingen var opstået to timer tidligere på aftenen, men trætheden var ved at være overvældende, og da Ejvind finder det rigtige træk, rabler det pludselig for mig.

    43. Td3-f3 Sf4-e2+

 Taber alt på gulvet igen. Efter 43. … De4 44. Kh1 h5 45. h3 g5 står sort stadig til gevinst, da hvid må ofre tårn for springer for ikke at miste sin dronning.

   44. Kg1–f1 Tf5xf3 45. g2xf3 Db7xf3

 Det gik for stærkt her, hvor tanken var, at hvid efter 46. De7+ Kh6 går mat, hvis han slår springeren, men 47. Td3 afgør sagen.

  1. Dh4-e7+ Kg7-h6 47. Td1–d3 Df3-g4 48. De7xe2

Slut på et vanvittigt parti.

11 sorte partier i træk!

På grund af et helt usandsynligt sammentræf, har jeg kun spillet sort de sidste 11 partier i træk!
Jeg spillede sort i de sidste 2 partier i Efterårsturneringen. Da jeg samtidig er blevet flyttet rundt mellem 4 og 6 bræt på 2.holdet, har det utroligt nok betydet, at jeg har haft sort i hver eneste holdkamp, også mine ene kamp som reserve på 3.holdet. OG mit første hvide parti i Sønderbogmesterskabet er blevet udsat, således at jeg kun har spillet mine 3 sorte partier indtil nu. Samtidig er mit første parti i Forårstuneringen, hvor jeg skulle have spillet hvid, også udsat. Alt i alt, 11 sorte partier i træk…..Det er selvfølgelig fint nok at få øvet sine sorte åbninger, men nu glæder jeg mig sgu til at få hvid igen 🙂

Ejvind

Holdturnering B-rækken

Mandag den 12. februar tog Haderslev skakklub imod holdene i B-rækkens gruppe 1 til det afsluttende stævne. Trods lidt forsinkelser fra et par af holdene kom alle i gang og fik en god afslutning på sæsonen.
Haderslev havde både 3. og 4. holdet i aktion. 4. holdet var på en vanskelig opgave mod Gråsten 2, men med en god indsats på de tre nederste brætter, der alle endte remis, kunne holdet trække sig tilbage med endnu et knebet nederlag på 1½-2½. Holdet endte dermed lige akkurat på sidstepladsen i gruppen, men blot ½ point efter Oversø-Frørup, som mødte Haderslev 3. Sidstnævnte måtte stille med to reserver, hvilket dog var en væsentlig forstærkning ift. til den oprindelige opstilling. Således havde Børge Schrøder og John T. Sørensen erstattet Marc, der ikke længere er aktiv, og Lars som ikke kunne spille flere kampe pga. sit engagement på 2. holdet. På papiret kunne en storsejr og lidt resultat-mæssigt held i topkampen mellem Bov 4 og Alssund 2 give Haderslev-holdet gruppens 1. plads. Det endte med at flaske sig for holdet, som vandt 3½-½ over Oversø-Frørup, mens Alssund kun vandt 2½-1½ over Bov 4, så Haderslev 3 sluttede ½ point foran Alssund.
Helt uden sværdslag var det dog ikke. John og Børge vandt godt nok i sikker stil, mens Christian Frost Jørgensen måtte nøjes med ½. På 4. bræt sad David Hedegaard med en fin stilling, som han var tæt på et formøble, men efter en fejl af modstanderen blev der sagt tak for kampen. Da resultatet blev noteret, opstod der dog tvivl om, hvem af de to kamphaner, som faktisk havde givet op. Begge var sikre på, at det var modparten, men heldigvis havde flere personer overværet optrinnet, herunder et par af Oversø-Frørups spillere, som alle var enige i, at sejren var Davids, og derfor blev situationen løst i mindelighed og pointet gik til Haderslev.

Slutstilling
Haderslev 3        13 (9 matchpoint)
Alssund 2            12½ (8)
Bov 4                    11 (6)
Gråsten 2              9 (4)
Oversø-Frørup 1  7½ (3)
Haderslev 4          7 (0)

Op og ned med andetholdet

Den gode nyhed er at vores andethold her inden sidste runde ser ud til nok at skulle blive i mesterrække 1. Den dårlige: at vi ikke længere er med i oprykningskampen… Læs mere ›

En Søndag med Solskin! Haderslev slå Herning 4½-3½

Der var så småt begyndt at være tvivlsomt om vores 1. Hold ville kunne nå at vinde en match i dette års divisions turnering…. Selvom vejret måske nok kunne havde været bedre på denne Søndag, så skinnede solen i spille lokalet!  Læs mere ›

Etiket: , , ,

Forårsturneringen

Forårsturneringen, som har været noget forsinket, starter mandagen efter skolernes vinterferie (19. februar). Der spilles fem runder – de øvrige spilledage er: 12/3; 19/3; 16/4, og 7/5.  Turneringen spilles i klubbens lokaler hos UC Syd, Lembeckesvej  7B, 1. sal og ind til højre. Urene startes kl 19.15 med 120 min. til de første 40 træk, derefter 30 min. plus opsparet tid til resten af partiet.

Der spilles i to grupper: en Mestergruppe (6 deltagere) der afvikles som en alle-mod-alle turnering samt en Basisgruppe (7 deltagere) der spilles som en Monrad. Eftertilmelding er mulig i Monradgruppen – det ville være dejligt hvis der kunne komme et lige antal spillere så der undgås en oversidder.

Se hvem der møder hvem i første runde hos DSU på linket=> http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=24860

Horsens – Syd Jysk Grand Prix 6. afdeling

Så er årets Grand Prix Serie kort før afslutningen, årets næstsidste afdeling blev spillet i Horsens d. 3/2 og fra haderslev deltog Jesper i den kombinerede Mester/1.klasse.

Jesper var sammen med Daniel Zhu i Skoleskak gruppen alene om at komme igennem de 7 runder uden tabs parti! Efter et spændende parti imod FM Niels Jørgen Friis Nielsen i 2. runde hvor Jesper med sort kunne afværge alle fælder der blev stillet op undervejs og fik remis, samt et smukt gevinst parti imod Tihomir Borovnica i 3 runde kunne man finde Jesper på en delt 1. plads med 6/7 point da alle partier var afsluttet. Dermed har Jesper gode chancer for at vinde det samlede SGP ved sidste stævne i Tønder d.17/2 tilmelding kan ske her Tønder SGP

Turneringens resultater kan ses her

Det var en god turnering med mange spændende partier og som altid i Horsens flinke og kompetente folk både i kantinen og som turneringsledere bag kulisserne.

Etiket: , ,

Langt hjem…. Black Sunday part 5

Der er langt at køre fra Haderslev til Nørresundby, men turen fra Nørresundby til Haderslev føltes blot 5 timer senere samme dag som værende dobbelt så lang!

Allerede klokken 8:15 begav den første sig på vej til holdets fælles afkørsel – dagens mål Nørresundby, hvor vi skulle gøre et sidste forsøg på at bevare chancen for forbliven i 1. division. Hvis vi i modsætning til de 4 første runder måske kunne få heldet over på vores side og hjembringe en optimistisk 6-2 sejer, ville vi passerer vores modstander og lægge op til spændende 2 resterende runder…. Men holdet har i år haft svært ved at møde i stærkeste opstilling og således måtte vi også i denne kamp søge med lys og lygte for at finde en reserve, stor tak her til Christian Frost Jørgensen der tog den lange køretur på sig – med udsigt til at skulle spille en ulige kamp imod en væsentlig stærkere modstander! Inden kampen viste et hurtigt blik på holdenes ratingtal at 2½-3 point var det vi kunne forvente… så langt til drømme resultatet 6-2.. slagets gang Læs mere ›

Etiket: , ,

Tæt løb i B-rækken

Med Børge, John og Ejvind som reserver, var det et forstærket 3-hold der mødte Alssund 2 på udebane tirsdag den 30.1. Men da Alssund også havde oprustet, blev det en jævnbyrdig affære.

På 1.bræt fik Børge fornøjelsen af Bo Jensen, ex-mesterspiller og tidligere lærer på Tjele Efterskole, der for nylig har gjort comeback. Børge havde dog rimeligt styr på det, stillingen var nogenlunde i balance, selv om sort havde initiativ og roligt kunne have spillet videre. Men da Bo havde brugt en del tid, valgte han at tilbyde remis efter 23 træk i en lidt bedre stilling.

På 4.bræt skulle Christian møde gode gamle Broder Petersen. Christian spillede egentligt et fint parti, og fik fordel da Broder lavede et lidt for optimistisk fremstød med bønderne. Men ak, da Christian skulle omsætte fordelen, kom et tårn i klemme, hvilket kostede en officer.

På 3.bræt mødte John en anden gammel kending, Morten Helms. Det så ud til at John kom godt ud af åbningen. Morten havde stillet sig solidt men passivt op. Da jeg kørte hjem, havde John vundet en bonde. Jeg fik ikke set afslutningen, men det lykkedes overraskende Morten at holde remis.

På 2.bræt havde jeg sort mod Henning Staugaard, der ligesom jeg selv er indvandret fra det øst/midt-jyske. Vi mødte sidst hinanden tilbage i de glade begynderdage i 1991. Dengang blev det remis, men ikke denne aften: Læs mere ›

Sidste Chance for at være med i Forårsturneringen!!

P.t. er der 13 tilmeldinger til Forår´s turneringen…. der er vel mindst 3 mere der har lyst??

Tilmelding her: Forårs klubturnering eller via mail til: mailto:turneringsleder@haderslev-skakklub.dk

 

Top