Slotsturneringen 2018

Tilbage i 2009 var jeg også med i Slotsturneringen, men måtte trække pga mig sygdom, efter at have vundet de 2 første runder. Det blev starten på 7 års pause fra skakken. Men efter jeg vendte tilbage til skakbrættet i efteråret 2016, har jeg i deltaget i intet mindre end 15 turneringer! Dette var en af de bedre. Jeg fik spillet noget godt og spændene skak, og vandt turneringen med 5 sejre og 2 remisser, og kan sætte 63 ratingpoint ind på kontoen.

Efter 5 runder lå jeg i spidsen sammen med Peter Wang og Claus Maegaard Nielsen, men da Peter tabte og jeg selv vandt over Claus, var jeg sikker på mindst en delt førsteplads inden sidste runde. Men jeg gik efter at vinde det sidste parti, selv om remis var nok. Det lykkedes heldigvis.

I øvrigt en hyggelig turnering, hvor jeg i den grad fik testet en uskøn blanding af engelsk, tysk og dansk, pga deltagelse af Guido Heinemann og Lutz Kania  😊 Jeg bliver aldrig god til tysk!

I et morsomt opslag på Facebook, nævnte GM Jens Kristiansen at han havde ”dødsliste”, rettet mod de spillere han før har tabt til, og aldrig fået revanche imod. Jeg har ikke nogen dødsliste 😊 Men hvis jeg havde, ville Hans Jørgen Clausen sikkert være listet. 2 remisser og 2 nederlag i almindelig-og hurtigskak, var den magre høst inden dette parti. Blandt andet har jeg haft problemer med Hans Jørgens patent opstilling med b6 og g6 mod 1.e4, hvilket han spiller mod stor rutine. Men hjemme i skaklaboratoriet, fandt jeg et giftigt træk der sætter spørgsmål ved sorts opstilling.

Ejvind Ambøg – Hans Jørgen Clausen

1.e4 b6 2.d4 e6 3.Ld3 Lb7 4.Sc3 g6 5.f4 Lg7 6.Sf3 d6 7.0-0 Sd7 Præcis som forventet.
8.f5! Jeg ville rigtig gerne tage æren for dette træk, men det kan jeg desværre ikke. Det er nemlig en anbefaling af IM Miodrac Perunovic, fra en video på YouTube. Perunovic går så vidt som til at sige, at stillingen er vundet for hvid. Det er nok at stramme den lidt. Men det rigtigt så langt, at næsten uanset hvad sort gør, bliver hans kongestilling løs i betrækket. 8…exf5 9.exf5 Se7 10.fxg6?! 10.Lg5! var stærkere. Der kunne være fulgt 10…0-0 11.fxg6 fxg6 12.Dd2 10… fxg6? En slem fejlvurdering . Sort kongestilling bliver pivåben. Han må have troet at der var tid til at rokere, fordi springeren tilsyneladende skal dække bonden på d4. Men også efter 10…hxg6 11.Se4 0-0 12.c3 har sort det ikke nemt. Hvid vil spille Sfg5 med et stærkt angreb. Og 10…Sxg6 11.Te1+ mister rokaden. 11.Sg5! Nu kan sort ikke dække både f7 og e6. Bonden på d4 er ligegyldig i den sammenhæng. 11…Lxd4+ Han kan sådan set lige så godt tage bonden og håbe det bedste. Skaden er sket. 12.Kh1 Lf6?! 12…Lxc3 var eneste chance. Nu bliver der springershow for alle pengene. 13.Se6 Dc8 14.Sb5 Kf7 14…Sd5 hjælper ikke på grund af. 15.Le4 a6 16.Sexc7
15.Sbxc7

Ikke en stilling man får hver dag. 15.Sexc7 med truslen Sxd6+, var faktisk stærkere. Men jeg ”forelskede” mig i synet af de 2 springere midt i sort stilling. Resten af partiet er lige ud af landevejen for hvid. 15…Sd5 16.Sg5+ Ke7 17.Sxa8 Dxa8 18.Dg4 Lxg5 19.Lxg5+ S5f6 20.Tae1+ og sort opgav.

Ejvind Ambøg

Please follow and like us: