Per Hansen Sønderborgmester.

Per og undertegnede har netop afsluttet Sønderborgmesterskabet, hvor Per vandt med overbevisende 4½ af 5. Forhåndsfavorit var dog Johnny Schibsbye Andersen, en rigtig stærk spiller der er vendt tilbage til skak, efter mange års pause. Han var sat til 2200 i rating.

Jeg spillede mig hurtigt ud af kampen i øverste gruppe, ved at tabe i 1 og 3 runde. Og da partiet mellem Per og Johnny endte remis, ville det hjælpe Per gevaldigt, hvis jeg kunne vriste point fra Johnny. Til formålet havde Per og jeg brygget en giftig åbningscocktail sammen i skak-laboratoriummet. Den virkede over al forventning. Johnny fik problemer i åbningen og de efterfølgende komplikationer, og jeg stod klart til gevinst, da en kombination af træthed og overdreven respekt, fik mig til at tilbyde remis, hvilket Johnny dårligt kunne afslå.

I sidste runde skulle Per dog lige vinde over mig, for at sikre sejren. Vi kender hinandens spillestil temmelig godt efter have tilbragt mange analyse timer sammen i Rødekro. Jeg forsøgte at presse ham, men Per parerede rutineret og køligt mit angreb og vandt fortjent et spændende parti. Per sikrede sig dermed 1.pladsen, mens Johnny Schibsbye Andersen blev nr. 2 med 4 point.

Karsten Fyhn tog sig af 1. pladsen i Basis 2 og Broder Petersen vandt i Basis 3

Jeg måtte nøjes med 1½ point, men fik spillet et seværdigt parti i 2 runde. Det får i her, da jeg ikke kunne lokke et parti ud af Per:

Erik Holm Petersen – Ejvind Ambøg

1.e4 e5 2.Sf3 Sf6 3.Sc3 Sc6 4.Lc4 Sxe4 5.Lxf7+ Kxf7 6.Sxe4 d5 7.Seg5+ Kg8 8.d3 h6 9.Sh3 Lg4 10.Dd2 Df6 11.Sfg1 Te8! 12.f3 Lh5 13.c3 Lc5 14.b3 Kh7 15.Lb2 e4 16.0-0-0 exf3  med truslen Le3. 17.c4 fxg2 18.Dxg2 18.Lxf6 gxh1 dr. er bare tabt da der stadig truer Le3

18…La3!  En nydelig binding. På 19.Lxa3 følger Da1+ fulgt af slag på d1. Sort officerer spiller perfekt sammen og hvids konge kan ikke undslippe, da hovedparten af hans officerer står pakket sammen på den anden side af brættet. En konsekvens af åbningen.
19.Tf1 Dc3+ 20.Kb1 Te1+ 21.Txe1 Dxe1+ 22.Kc2 Sb4 mat.

Ejvind

Please follow and like us: