Langt hjem…. Black Sunday part 5

Der er langt at køre fra Haderslev til Nørresundby, men turen fra Nørresundby til Haderslev føltes blot 5 timer senere samme dag som værende dobbelt så lang!

Allerede klokken 8:15 begav den første sig på vej til holdets fælles afkørsel – dagens mål Nørresundby, hvor vi skulle gøre et sidste forsøg på at bevare chancen for forbliven i 1. division. Hvis vi i modsætning til de 4 første runder måske kunne få heldet over på vores side og hjembringe en optimistisk 6-2 sejer, ville vi passerer vores modstander og lægge op til spændende 2 resterende runder…. Men holdet har i år haft svært ved at møde i stærkeste opstilling og således måtte vi også i denne kamp søge med lys og lygte for at finde en reserve, stor tak her til Christian Frost Jørgensen der tog den lange køretur på sig – med udsigt til at skulle spille en ulige kamp imod en væsentlig stærkere modstander! Inden kampen viste et hurtigt blik på holdenes ratingtal at 2½-3 point var det vi kunne forvente… så langt til drømme resultatet 6-2.. slagets gang

Bræt 1: Her var Jesper oppe imod sin 4 IMér i 5 partier, Bent Sørensen kunne ikke udnytte Jesper´s specielle behandling af spillets åbnings face, partiet så længe ud til at Jesper var i vanskeligheder – men sikkert og målrettet spil fik Jesper frem til et slutspil med klar gevinst stilling, men en et sekunds uopmærksomhed kostede ½ point, ærgerligt men nok ikke sket hvis ikke kampen på dette tidspunkt allerede var tabt for holdet

Bræt 2: Jan mødte her Svend Petersen – og det blev et interessant parti hvor Jan kontrollerede brættet med sine figurer så det var en fryd at kigge med fra siden. Stille og roligt kørte Jan frem på brættet og overlod intet til tilfældighederne! Et sikkert 1 tal…. Vores eneste i de sidste 3 matcher!!!

Bræt 3: Asbjørn var her oppe imod Per Andreasen, men var udsat for lettere pres under kører turen til kampen idet Jesper nærmest forbød remis og alt andet end gevinst ville medfører en lang gåtur hjem for Asbjørn! Starten af partiet viste da også at Asbjørn var indenfor rækkevidde af den ønskede gevinst, modstanderen mishandlede sin stilling i åbningen og Asbjørn tog glad imod gaverne. Da røgen var lettet efter åbningen, så det ud til en let og sikker gevinst. Men Asbjørn gav unødvendigt kontrollen fra sig, og pludseligt var der mange problemer – mere end Asbjørn kunne overskue…. 0-1 et nederlag som Asbjørn for håbenligt tager lære af!

Bræt 4: Per spillede her en lang teori variant og da begge spillere var i stand til at huske de 20 træk, landede man i en stilling uden perspektiv – så remis var hurtigt aftalt

Bræt 5: Kai fik aldrig rigtigt gang i sin stilling, med det kedelige resultat at hans modstander stille og roligt trykkede Kai´s figurer tilbage imod brætkanten – her balancerede Kai i en rum tid, men tabte så balancen… 0-1

Bræt 6: Christian Nors parti foreligger endnu ikke, og der var kun tid til korte kig, hvor det så ud som om der var pres på, men ikke noget alvorligt… dog 0-1

Bræt 7: Ole, 0/4 inden kampen – træt af at tabe, hvem forstår ikke det! Han viste i sit parti at man godt kan spille på remis… nok en af de partier hvor virkelig ingen ser andet end 2 der putter figurerne tilbage i kassen inden man tager remis! Men serien er brudt!!

Bræt 8: Christian Frost holdt længe stillingen åben imod Arne Hove der har 350 rating point mere – men måtte til sidst opgive kampen imod overmagten, men en god indsats!

Slutresultat: Nørresundby – Haderslev  5½-2½

Så nedrykning er nok en realitet

Please follow and like us:
Etiket: , ,