Opdatering på Holdturneringen

Haderslev´s 2. Hold deltager i Sydjydsk Skaks Mesterrække og som 1. holdet har også 2. holdet spillet sine 2 første kampe. Til trods for at både den aktuelle formand (Jacob Buris) samt de tidligere formænd (Hye/Jøhnk) spiller på holdet, er det åbenbart ikke muligt at for kampreporter skrevet, så vi bringer her kort resultaterne fra kampene….

I 1. runde mødte man på hjemmebane Ribe 1, der har mistet en del spillere i de sidste år. Resultatet blev en sikker 5-3 sejer til Haderslev, hvilket var tæt på forudsigelsen fra ratingtallene (5.11-2.89) men især i bunden kunne man måske havde håbet på et ½-1 point mere – men med kun et nederlag (Børge) går det igennem som en ok start på turneringen

Igen hjemmebane i runde 2, denne gang imod Tønder 1, der som Ribe i de sidste år har mistet en del spillere og da også havde problemer med at stille fuldt hold – og kun kom med 7 spillere. Der var kort lejlighed til at se nogle af partierne for redaktionen og som vores formand bemærkede bar resultatet på 4-4 tydeligt præg af unormalt svagt spil i toppen, og sløset spil i nogle af partierne. Så her må man nok erkende at man lod 1½-2 point ligge – som sikkert kommer til at mangle hvis holdet vil blande sig i kampen om topplaceringerne i gruppen.

Alt i alt kan 2. holdet ikke være tilfredse med starten på turneringen og der venter i de næste runder 2 svære udebane opgaver hos Bov 1 & Horsens 1, vi håber holdet kan stabilisere sig og vende stærkt tilbage i de næste runder! Den øjeblikkelige 3. plads i gruppen snyder sikkert da man har spillet imod de 2 af de på papiret lavere rangerende hold i gruppen.

og måske er der håb for kamp rapporter af fremtidens matcher…… ???

Please follow and like us:
Etiket: , , ,