Alvorligt nederlag til 1. holdet!

Det blev ikke til den ønskede sejer i 2. runde af divisionsturneringen til 1.holdet…. da sidste parti gik tabt efter Jesper nærmest fandt en hjælpemat i 3, og man kunne tælle sammen var resultatet – Fredericia-Haderslev 5½-2½, hvilket sikkert skyldes overraskende ideløst spil af flere på vores hold…. men vi ligger over nedrykningspladserne, så lad os håbe vi finder bedre spil frem til næste match!

På bræd 1 havde Jesper et yderst spændende parti imod Jens Ove, faktisk afslog jesper efter træk 32 Jens Ove´s remistilbud – en fejl som analyserne viser, men begge spillere var lige efter partiet enig om at Jesper på dette tidspunkt efter at have ofret 2 bønder nu havde fået styr på tingene og nok stod bedre. Men Jesper spillede ikke den bedste fortsættelse og hjalp Jens Ove til gevinst ved at gå ind i en hjælpemat… 0-1 trist

Bræt 2, her spillede Jan imod Carsten Bank Friis, der spillede en anderledes åbning, men Jan fik spillet en fornuftig åbning og efter 18 træk blev man enig om remis, i en stilling hvor Jan nok stod en anelse bedre ½-½

Bræt 3. Asbjørn fik inden matchen at vide at han ikke måtte tage remis før træk 80 – eller 2 konger på brættet. Resultatet blev dog remis efter 28 træk idet man havde fået byttet det meste af, og der ikke var nogen fornuftig grund til at spille videre på denne stilling. ½-½ okay  imod en stærk modstander som Poulsten Grabow

Bræt 4. Her spillede Per imod Lars Wilton, men det var bestemt ikke Per´s dag – spændende parti hvor Per efter nogle dårlige træk opgir den ulige kamp efter 25 træk. 0-1

Bræt 5. Kai tager remis efter 21 træk imod Michael Madsen, efter en åbning hvor hans modstander viser at han kan varianterne og stillingen er ikke værd at spille videre på, så remis er et ok resultat. ½-½

Bræt 6. Her laver Christian en grov fejl i træk 23 og opgiver inden han bliver sat mat 5 træk senere. Det kan Christian gøre bedre! 0-1

Bræt 7. Ole spiller fornuftigt de første 20 træk, men for i den gode stilling ikke flere gange ikke fundet det oplagte f4-f5 hvilket nok havde givet afgørende fordel, og løber derfor ind i farligt kongeangreb og mister overblikket og en Officer i allerede tabt stilling. 0-1

Bræt 8. Eneste lyspunkt i dagens Match var Cartens gevinst, desværre er partiet ikke redaktionen i hænde, og det gik relativt hurtigt så vi ønsker tillykke! 1-0!!

Please follow and like us:
Etiket: , , ,