Venskabskampen imod Alssund

Efter 1-2 rykkere er det lykkedes for vores Webmaster, at få tilsendt resultatet fra Venskabskampen imod Alssund 🙂


Venskabsmatchen mod Alssund

Den traditionelle venskabsmatch mod Alssund blev i år afviklet i Haderslev tirsdag den 5. september 2017.  Årets melding var at Alssund nok kunne stille med 8 spillere (måske 9, men det fik vi ikke nogen melding om før vi kampstart). Jeg havde usædvanligt svært ved at finde spillere til matchen, (var nok startet forsent med at spørge de enkelte spillere).  Men set ned over vores hold var jeg ret fortrøstningsfuld, det så solidt ud.

Men nej, både Kai og Jesper måtte ned med nakken mod for og søn. Og da Asbjørn som var kørt ind direkte fra skaktræning i Flensborg havde glemt at han havde fars telefon i lommen, som naturligvis ringede med tab til følge. Asbjørn stod ellers godt med sort og havde hvis nogen initiativet i partiet.

Jacob som havde hvid mod Niels Skovart havde ingen problemer og vandt i sikker stil. Jeg havde sort mod Sten-Olaf Jansson og fik meget tidligt foræret en bonde, hvorefter det gik meget stærkt ned af bakke for Sten-Olaf og efter lidt over en time var det overstået. Chr. Frost spillede et meget spændende parti hvor han flåede den sort stilling op med et offer, men angrebet kunne desværre ikke realiseres, hvorefter Christian  landede i et lidt dårligere slutspil  som han desværre tabte. Jörg spillede en fin remis mod en af Alssunds grand old men, Morten Helms. Karl spillede to partier da, vi manglede en spiller. Karl tabte til Broder mend vandt over Arne.

 

Slutresultatet 5,5 -3,5 til Alssund – ikke lige det vi havde regnet med – men sådan går det indimellem.

 

Referent

Gert C. Jøhnk

p.s     Vi håber selvfølgelig at det bare var den berømte “dårlig generalprøve…..”   😉
Etiket: , , , ,