Kolding Efterårs EMT 2017

Marc. Børge og overtegnede deltog i Springeren Kolding 6 runders monrad Efterårs EMT. Heldigvis har klubben fået adgang til nye borde og stole, så man ikke længere føler at man sidder og hænger over en whisky i den lokale bar 😊 Det var en udmærket turnering, der dog desværre var præget af mange afbud, hvilket fik en del betydning for rundelægningerne og den endelige korrektion. 26 skaksjæle deltog.

For os alle 3 gjaldt det, at turneringen var lidt en prøveklud. Marc har kun spillet turneringskak i lidt over et år, så for ham handler det stadig om at få noget erfaring med åbninger og stillingstyper. Børge har for nyligt kastet sig over nye åbninger med sort og de skulle afprøves. Jeg har haft fornøjelsen af eksklusiv skakundervisning af Per Hansen henover sommeren, og nu skulle det vise sig om jeg overhovedet havde lært noget.

Vi ser bort fra korrektion.
Marc endte med 2½ point, hvilket var en smule over forventet og gav en delt 14.plads. Børge fik 4 point, hvilket var en smule under forventet, men gav en delt 5 plads. Og jeg endte med 4½ point, hvilket rakte til en delt 2.plads og +23 ratingpoint. Viggo Bóve Quist blev en suveræn vinder med maximumpoint.

Søren Torben Jensen (962) – Marc Hurkmans (1410)
1.e4 Sc6 2.Sf3 f5!? Colorado gambit, en Hurkmans specialitet 3.Sc3 fxe4 4.Sxe4 d5 5.Sc3 e5 6.Lb5 Et godt træk fordi det lægger indirekte pres på sorts centrum. 6…Dd6 7.0-0 Sf6 8.Te1 Ld7?  Lg4 var trækket. Nu kunne hvid have gjort det rigtigt svært for Marc med 9.Sxe5! Sxe5 10.d4. Problemet med at spille en skarp åbning, er at man risikerer selv fare at vild i junglen, også mod markant lavere ratede modstandere. Heldigvis for Marc ser han det ikke. 9.d4? e4 10.g3 0-0-0 11.Sh4 Hvid er i gang med en omstændelig omrokering. Men hvorfor ikke bare Lf4? 11…Le7 12.Sg2 Lg4 13.Dd2 Lf3 14.Df4? Sxd4 15.Se3? Så er det tabt for hvid. 15….Dxf4 Godt nok til at vinde, men De6 truer med at fange hvids dronning med Sh5. 16.gxf4 c6 17.Lf1 h5 18.Lh3+ Sg4 19.Lg2 h4? Av, der var det lige før gevinsten røg. Havde hvid nu spillet 20.Lh3, var det blevet markant sværere at vinde. Der kunne have fulgt 20…Kb8 21.Lxg4 Lxg4 22.Sxg4 Sxc2.   20.Ld2? Men nu bliver hvid rullet og tillader endda en smuk mat. 20…h3 21.Lxf3 Sxf3+ 22.Kh1 Sf2 Mat

 

Karsten Pedersen (1667) – Børge Schrøder (1823)
1.d4 c5!? Jo den er god nok, Børge er blevet træt af b6  2.d5 e5 gammeldaws Benoni, som blandt andet Bent Larsen har benyttet. Det passer sikkert godt til Børges spillestil. 3.c4 d6 4.e4 Le7 5.Sc3 a6 Mere normalt er 5…Lg5 for at bytte hvids sortfeltede løber af. 6.Sf3 Lg4 7.Le2 Sf6 8.0-0 Sbd7 9.h3 Lh5 10.Le3 Sb6 11.b3 Lg6 12.Sd2 Sfd7 13.f4?! Hvid bliver ambitiøs, men han opnår kun at forære sort feltet e5 til officererne. 13…exf4 14.Lxf4 Lf6 15.Tc1 Se5 16.Sf3 Sbd7 17.Sxe5 Lxe5 18.Lxe5 Sxe5 19.Lh5?! Dh4 Enten må løberen tilbage, eller også må han tillade en åben h-linie som sort kan bruge til angreb. Han vælger det sidste. 20.Lxg6 hxg6 21.Dd2 0-0-0 22.Tf4

22…Dg5! Binder tårnet, truer Txh3 og Sf3, samt dobling af tårne i h-linien. Hvad mere kan man næsten forlange af ét træk? Børge har spillet virkelig godt efter hvids f4 træk. 23.De3 Th4 24.Tcf1 Tdh8 25.Kh2? Sg4+ Opgivet. Hvid brød sammen under presset, men 25.Kh1 Tg4 26.T4f3 Sxf3 27.Txf3 Txg2 er håbløst. Og 25.T4f3 koster mindst en kvalitet. 0-1

 

Dan Sörensson (1750) – Ejvind Ambøg (1778)
1.d4 f5 2.Sf3 Sf6 3.Sc3 e6 4.g3 b6. Her kunne jeg også have valgt Lb4 eller d5, fordi hvid har spillet Sc3 uden først at gennemføre c4. 5.Lg2 Lb7 6.0-0 Le7 7.Lg5 0-0 8.Te1 Se4 9.Sxe4 fxe4 10.Lxe7 Dxe7 11.Sd2 Her brugte jeg en del tid på 11….e3 12.Lxb7 exf2+ 13.Kh1 fxe1 dr+ 14.Dxe1 Sc6 15.Lxa8 Txa8. Men hvid kan blot spille 12.fxe3 og så er der vidst ikke nok for bonden. 11…Df6 12.Sxe4 Lxe4 13.Lxe4 Dxf2+ 14.Kh1 d5 15.Lg2 Sd7 16.Dd2 Truer Tf1 16…Df7 17.Tf1 Sf6 18.c4 Dh5 19.Lf3 Sg4 Med ideen 20.e3 Txf3 21.Txf3 Sxh2.  20.Lxg4 Dxg4 21.b3 Med remistilbud, nej tak! En sejr ville gøre forskellen mellem en god turnering og en hæderlig turnering. Og jeg sad med en fornemmelse af at han ikke var helt komfortabel ved stillingen. 21…De4+ 22.Kg1 dxc4 23.bxc4 Tad8 Hvid kan ikke både holde d-bonden og f-linien. 24.Tad1? Txf1+ 25.Kxf1 Dh1+ eller 24.Tfd1 c5  24.Txf8+ Txf8 25.Dd3? Nu ryger der en bonde, og på længere sigt partiet. 25…Dxd3 26.cxd3 Td8 27.Te1 Txd4 28.Txe6 Txd3 29.Te7 Ta3 30.Txc7 Txa2 31.c5 bxc5 32.Txc5 a5 33.Tc7 a4 34.Ta7 h5 35.h4 Kh7 36.Ta6 a3 37.Kh1 Kg8  38.Ta7  Hmmm…kan det vindes?  38…Kf8!

Jep, for nu begynder kongen et sandt maratonløb. Hvid har ikke tid til at slå på g7, da sort så svarer Tb2 og bonden går ned, da hvids konge er fanget på 1 række. 39.Kg1 Ke8 40.Kf1 Kd8 41.Kg1 Hvid eneste chance var 41.Ke1 hvor det er vigtigt at sort indskyder 41…Ta1+ . Det kunne så ende med at tårnene bliver afbyttet, sort giver a-bonden, men hvids konge kommer for langt væk, og sort kan afgøre tingene på den anden side af brættet. 41…Kc8 42.Kf1 Kb8 43.Ta4 Kc7 44.Kg1 Kb6 45.Kf1 Kb5 46.Ta7 Kc4 47.Tc7+ Kd3 48.Td7+ Ke3 49.Tc7 Kd2.  Tf2+ var mere effektivt, nu kommer kongen til at løbe lidt mere. Det ændrer dog ikke på at sort vinder. 50.Ta7 Kc1 51.Ta5 Kb2 52.Tb5+ Kc3 53.Ta5 Kb4 54.Ta7 Tb2 Nok det mest dovne tårn i verden, men nok til at få hvid til at opgive. 0-1